Vildmarksbrunch i Mols Bjerge

Vildmarksbrunch i Mols Bjerge

Kom med ud i naturen, hvor du skal tilberede din egen vildmarksbrunch, under kyndig vejledning fra erfarne instruktører og naturvejledere. De erfarne vejledere guider dig og de andre gæster til brændehugning, bollebagning i middelalderovn, røgning af fisk og brug af havens urter i en alsidig og sæsonbestemt brunchmenu.

Når arbejdet ved bålene er vel overstået, er det på tide at sætte sig til rette på de bløde lammeskind og nyde resultatet af din lækre vildmarksbrunch. Kombinationen af smag, hygge og udsigten over Nationalpark Mols Bjerge giver byernes caféer kamp til stregen.

Pris og sted

Turen er arrangeret af Karpenhøj Naturcenter og foregår på adressen Dragsmurvej 12, 8420 Knebel, som ligger i Nationalpark Mols Bjerge.

Prisen for sådan en lækker oplevelse er kun 400 kr. for børn op til 12 år, og 625 kr. for voksne.

Prisen inkludere:

  • 4 ½ times vildmarksbrunch i Mols Bjerge
  • Introduktion til stedet og dagens menu med en kop cowboykaffe i hånden
  • Instruktør hele dagen
  • Sanketur i haven ved Karpenhøj Naturcenter
  • Tilberedning af brunch over bål
  • Fællesspisning og hygge
  • Kaffe, the og juice ad libitum

Om Karpenhøj Naturcenter

Karpenhøj Naturcenter ligger i Nationalpark Mols Bjerge, og har havet som nabo til tre sider og Mols’ smukkeste natur til den fjerde. Erfarne instruktører og naturvejledere sørger for en god stemning, hvor sikkerheden og den gode vejledning har førsteprioritet ligegyldigt hvilken oplevelse, du vælger.


Kommentarer

  • Hej. Jeg ville købe en vildmarkstur. Der ståe “Prisen for sådan en lækker oplevelse er kun 275 kr. for børn op til 12 år, og 475 kr. for voksne”. Men når man bestiller turen koster den kr. 400 og 625 for børn og voksne hhv.

    Hvordan køber jeg turen til. kr. 475?

    På forhånd tak

    Martin august 31, 2023 9:16 am
    • Beklager. De har sat prisen op siden jeg opdaterede prisen. Den er nu rettet.

      adminkim september 18, 2023 11:05 am

Smid en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shares